22:07, 18 oktober 2009 .. Skrevet i 1. behandling 09 .. 0 Kommentarer .. Link
Jeg vågnede op med mens i går morges… og bløder nu som bare f…..!!!!!
Det er SIMPELTHEN forfærdeligt! Det føles jo stadig som om der sker ting med kroppen, og jeg kan slet ikke forstå det…………….
Men forsøget er altså mislykket…. skal godt nok ud og have taget en blodprøve i morgen alligevel… men løbet er jo kørt…….. jeg er ikke én af de få der er gravide, selvom de har mens. I KNOW!!!!!!!!!
Har stadig hovedpine og er svimmel… dumme hormoner – så forsvind dog fra min krop og lad mig være!!!!
Her sidder jeg så….I Sønderjylland….
Med den ondeste mens-smerte i maven.
Det må IKKE være…. Der er kun 2 dage til testdag… det er ikke retfærdig, hvis det så sker nu… så kunne det lige så godt være sket for en uge siden……………….
Ved godt, at biologien ikke fungerer sådan, men altså…………… lad det bare være forbigående symptomer…….
Den mest frygtelige uge
Ja… positiv overskrift
Men humøret er altså noget svingende i disse dage. Jeg går jo og venter….
– og i mellemtiden prøver jeg at huske mig selv på, at bare fordi jeg har en del af symptomerne, så er jeg altså ikke nødvendigvis gravid. Ømme bryster, mavepine og oppustedhed – alle symptomer, der i første omgang nok skyldes hormonerne.
Meeeenn…. jeg går også temmelig meget på toilettet… hvilket jo også er et tegn…..
jeg må ikke håbe for meget!!!! Jeg bliver så uendelig skuffet, hvis testen er negativ.
Dette er jo kun vores første forsøg… men der er bare så mange tanker omkring det… vi har f.eks. kun et æg tilbage i fryseren. Hvis det æg skulle virke, så har ingen tilbage til kommende forsøg. (vil jo gerne have flere børn)…. Hmmmm…. det er noget værre noget, synes jeg. Bliver helt syg af det
Tager til sønderjylland i morgen, så håber det kan tage tankerne væk fra det hele lidt.
Rask gåtur i skoven en time – med smerter i understellet
22:57, 7 oktober 2009 .. Skrevet i 1. behandling 09 .. 0 Kommentarer .. Link
… det var vist ikke lige det, jeg havde brug for i dag
Vågnede glad op i morges, fordi jeg kun havde været vågen 3 gange med smerter og temperaturen var fin. Jeg tog derfor på kursus med håb i kroppen.
Meeeeeeeeeeeeeen underviseren havde så den fine idé, at vi skulle gå “silent walk” igennem skoven – I EN TIME. I et tempo, der ikke lige passede min halvvraltende gang…. der var ikke megen reflektion og ro over det hos mig, må man sige. Jeg stavrede afsted, blev møgforpustet og det gjorde temmelig ondt.
Da jeg kom hjem fra kurset var min mave helt smadret. ØV, ALTSÅ. Blev temmelig nervøs for, at jeg havde begået en fejl ved at ignorere smerten og gå så hurtigt, jeg kunne……………..
Men nu er smerterne ligesom faldet til ro igen, så jeg er mere rolig.
Anonyme: Skriv (PM) endelig til mig inde på forum, hvis du har lyst til at have en at dele det med.