Presseetik

Hvor er Urbans presseetik?

Urban skriver så ganske fint at man har valgt ikke at bringe vores hjemmesides adresse. Antageligvis for ikke at udbrede den farlige leg. Derfor har avisen overstreget hjemmesidens navn på et billede af vores hjemmeside, som vi for øvrigt har copyright på og som er anvendt uden vores tilladelse, men avisen har ikke fjernet adressen i browserens adressevindue. Så uanset om de offentligt ønsker denne alternative seksualitet standset, så har de på intelligent vis (eller mangel på samme), alligevel offentliggjort vores hjemmesides adresse.

Dette er kun en af årsagerne til, at vores indtryk er, at Urban med vold og magt ønsker at hænge Breathland ud, som en direkte årsag til de ulyksalige hændelser i Skanderborg, på trods af at vi klart og tydeligt tager afstand til tryk på halspulsårer og strubehoved. Vi er chokerede over, at Kåre Quist har fordrejet alt, hvad vores hjemmeside og seksualitet står for, til noget uhyggeligt og næsten mor-derisk, som lokker folk til at forsøge dødslege. Vi er skuffede over, at Urban ikke borger for en bedre journalistkvalitet, der sikrer en grundigere research og ikke forfalder til nemme billige løsninger.

Om Kåre Quists har læst vores tekster eller ej kan vi kun gisne om, men research og seriøsitet er ifølge vore begreber noget, man med rette kan forvente fra en dansk journalist på en avis, der øn-sker “at være faktuel og overlade meningerne til andre”. Som denne sag er beskrevet, er der sket total sensationsforvrængning, der virker usmagelig i vore øjne.

 

Er det etiske kodeks for journalister væk? Bør journalister ikke være så objektive som muligt? Objektivitet betyder, set fra vores synsvinkel, at en journalist bør forsøge at høre begge parter i en sag før de skriver om denne – på godt dansk kaldet research.

 

Urbans artikel anklager os direkte for at være årsag til at unge mennesker leger disse uheldige lege. Han påstår indirekte, vi ikke besidder etik, men hvor er hans og Urbans etik henne? Journalisten har ikke forhørt sig hos os, vi ved, han har besøgt alle vores sider på hjemmesiden og har med sikkerhed også set “Kontakt os”-siden. Alligevel har han valgt ikke at skrive til os. Vi ved også positivt, at han ikke deltog på vores workshop på “Kinky Copenhagen”, for ellers ville han ikke påstå, at vi lærer andre at lege med breath control. Vi viser, hvordan vi leger med breath control og forklarer om de risici, der er forbundet med legen.

 

Vores hjemmeside anbefaler ikke dødsensfarlige eksperimenter med åndedrættet – tvært imod beskriver vores hjemmeside adskillige sikkerhedsforanstaltninger og anbefaler på det kraftigste brug af sund fornuft og omtanke.

Vi kan derfor roligt dementere, at vores hjemmeside giver kurser i livsfarlige kvælningslege, at vores hjemmeside anbefaler dødsensfarlige eksperimenter med åndedrættet, at vores hjemmeside skul-le handle om besvimelseslege, tryk på brystkasse eller tryk på halspulsårer.

For mere end 30 år siden legede vi som børn de selv samme åndedrætslege som i Skanderborg. Det er skam ikke noget nyt og burde ikke komme som nogen overraskelse for en velfunderet journalist. Det vi leger med, er ikke mere eller mindre farligt, end det soldater under uddannelse udsættes for, når de skal lære at bære gasmaske og samtidig skal anstrenge sig fysisk.

 

Vi anser alle det for vigtigt at vore børn lærer at svømme ud fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel. Hvis disse børn ønsker at bestå diverse svømmeprøver skal de kunne svømme enten 15 meter eller 25 meter under vandet. Det er også åndedrætskontrol. Vi lærer vore børn at kunne holde vejret (totalt) i mellem 25 og 40 sekunder, hvor de kun kan udånde og ikke trække vejret ind. Det er der sund fornuft i. Vi finder også, der er sund fornuft i at informere de, som har en seksuel lyst eller isme om de potentielle risici samt anvise sikrere metoder, end dem som de evt. selv opfinder. Det er der også sund fornuft i, men blot fordi det omhandler det seksuelle område forkramper moralen sig åbenbart stadig i dagens Danmark.

 

Forunderligt nok findes der er langt farligere lege, end dem vi leger. Det såkaldte freestyle diving kan man åbenbart udmærket vise i fjernsynets bedste sendetid med idolet Biker-Jens uden at løfte en moraliserende finger. Vi synes, det er fint, at Biker-Jens vælger at leve et liv på grænsen. Det er hans valg, han gør, hvad han har lyst og dette er helt i overensstemmelse med vores overbevisning.

 

Når man ydermere kan se amerikanske vovehalse, der vælger at stå på en piedestal højt oppe i luften i bidende kulde i 36 timer, for derefter at springe ned i en kæmpe bunke med papkasser, er det i vores øjne ekstremt og farligt og kræver, at vores børn får forklaret, at det skal de ikke forsøge selv. Men hvis man mener, at vores advarsler på hjemmesiden ikke moralsk set dækker os i forhold til en målgruppe vi ikke engang stiler efter, så undrer det os at en “gør ikke det her hjemme” udtalelse moralsk er nok i et program, der er designet og reklamerer i børn og unge målgruppen.

 

Ja, vores hjemmeside handler om vovehalslyster – blot i en seksuel retning. Naturligvis kan man frygte, at nogle lokkes til at prøve det efter at have besøgt vores side, men vores anvisninger er netop skrevet, for at folk ikke skal komme galt af sted. Vores side handler om at undgå at komme til skade. Det er vist ikke nogen hemmelighed for menneskeheden er livet farligt og indebærer mange risici. For mange mennesker er netop konfrontationen af disse grænser, det der giver livet indhold – uanset om vi taler job, sport eller seksualitet.

 

Det kan godt være, vi bør holde det for os selv og blot lade unge (og ældre) selv forsøge sig ud i breath control. selv begå deres egne fejl og lære af det – hvis de da overlever. Men uanset om vores hjemmeside eksisterer eller ej, er det et faktum at mange mennesker leger med breath control og vi mener, at disse mennesker med fordel bør læse om vore erfaringer og advarsler. For ønsker en person vitterligt at lege med breath control, kan hverken vores hjemmeside, læger, politikere med loven i hånden eller politiet forhindre, at denne person begynder at eksperimentere.

 

Vi på breathland mener, at vi rent faktisk handler både etisk og moralsk forsvarligt – langt mere forsvarligt end Urban, der blot råber “Ulven kommer”, lægger slet skjult information om, hvordan man finder “ulven” ud, for i samme åndedræt at pege fingre og sige “den spiser små børn”. Vi mener, at vi er vores ansvar bevidst, ved at anerkende, at breath control som seksualitet eksisterer. Ved at anerkende at der er behov for vejledning, rådgivning og information set i lyset af de mange dødsfald, der sker – hovedsageligt hos voksne mennesker, fordi de eksperimenterer uforsvarligt.

 

Det er farligt at stå på ski, derfor findes der skiskoler, det er farligt at køre bil derfor tager man et kørekort, det er “farligt” at dyrke sex, derfor er der seksualundervisning. Breathland går ind for oplysning og vejledning – ikke skræmmekampagner med hovedet i busken.

 

Den seksualpolitiske vinkel

Er der seksualpolitiske undertoner i budskaberne fra redaktionen på Urban? Det spørger vi om. For os synes der at være en holdning til, at mennesker med en afvigende seksuel opfattelse af, hvordan man kan dyrke seksuel samkvem, bør forbydes. Redaktionen på Urban mener tilsyneladende ikke, det er lovligt, at vi kan acceptere menneskers forskellige grænser. Vi mener, det er præcist det ytringsfriheden drejer sig om – så længe man holder sig indenfor lovgivningen.

Pornoen blev frigivet i 1969 og der står ikke nogen steder at breath control er forbudt. “Du må ikke slå ihjel”, siger vores kristne etik, og ud fra vores opfattelse, er det heller ikke det, vores hjemmeside går ud på. Det er netop at undgå at dette sker.

 

Igennem de sidste 10 år har der været en stadig stigende tendens til at anbefale, at man udlever sine fantasier og afprøver sine grænser. “Face your worst fear”. Dette ser åbenbart ud til kun at være legalt, så længe det ikke har nogen seksuelle undertoner. Det kan tilsyneladende ikke accepteres, hvis det at udleve sine fantasier går i en seksuel retning.

 

Er det seksuelle stadig noget der foregår lørdag aften i soveværelset, med slukket lys godt begravet under dynen? Hvor langt er vi da egentlig kommet i den seksuelle frihed?

Urban er åbenbart fortaler for en konservativ holdning omkring seksualitet, der mener at en alternativ seksualitet stadig er noget “tys tys” og “fy fy”. Gør de derved det ikke blot endnu mere spændende – for en forkert aldersgruppe.

 

Man siger “historien gentager sig selv”!

 

Vi har løbende kommunikeret med Kinky Copenhagens Stig Christensen, som er fuldt ud orienteret om vores problem med Urban. Stig Christensen har både overfor Urban og Breathland udtrykt sit mishag med artiklen. Kun Stig Christensen blev af Urban orienteret om artiklen før offentliggørelsen.

Breathland.dk kontaktede Chefredaktøren for Urban med henblik på at få bragt en dementi. Dette blev afvist grundet breathlands anonyme fremtoning. Breathland.dk ønsker på baggrund af Urbans holdning til breath control og deres usmagelige omtale af Breathland.dk som syndebuk uden kontakt til os, ikke at fremstå ved borgerligt navn.